Moderne land- og skovbrug i 700 år
Eskjær er en af Nordjyllands ældste hovedgårde. I dag driver familien Schütte 1.185 hektar med markbrug, skov, svin, kvæg og jagt – lige ved fjorden.
En gammel hovedgård med lange rødder
Fra Gyldenstjerne til Schütte – Eskjær har skiftet hænder mange gange, men siden 1869 har den været i samme families eje.
Eskjær nævnes første gang, ejet af Jacob Nielsen Gyldenstjerne. Siden kommer slægterne Rotfeldt, Høeg, Banner, Lykke, Parsberg, Rantzau og Reventlow.
Mads Hastrup, major v. Geistler og justitsråd Christian Lange, der efter sagnet regerede med hård hånd over sine fæstebønder og i 1790 oprettede Langesgård.
de Leth hugger skoven – kæmpeegen “Kløpinden” gav 7 favne brænde, og på stubben kunne ligge et husmandshus. I 1828 overtager staten, siden kammerråd Grønbech og baron Adler.
Cand. jur. Theodor Schütte køber Eskjær. Hovedbygningen restaureres og får tårnur, avlsbygningerne genopføres, og skoven genplantes med bøg og ask.
Dr.phil. Gudmund Schütte, siden sønnen Herluf Schütte, driver gården.
Birger Schütte overtager driften af hele ejendommen og står herefter for ledelsen af gården.
Generationsskiftet til Johan Schütte påbegyndes.

Naturoplevelser frem for høje afskydningstal
Eskjær har en alsidig vildtbestand med god råvildtbestand, fritstående sika- og dåvildt og godt andetræk på Store og Lille Rotholm.

Moderne drift, fra mark til stald
Planteavl, svineproduktion, ammekvæg og rideskole – samlet under én hovedgård.
Planteavl
Markbrug på ca. 800 ha, hvoraf halvdelen er forpagtet eller pasningsaftaler. Afgrøder: frø, kartofler, korn, traditionel skovdrift, pyntegrønt samt juletræer.
- Lettere JB4ca. 100 ha
- God JB4ca. 500 ha
- JB5–7ca. 200 ha

Eskjær Grisen
Vi producerer 32.000 slagtesvin om året, som leveres til Danish Crown.

Ammekvæg
30 angus-ammekøer med opdræt går på de vedvarende græsarealer langs kysten. Næsten alle arealer er MVJ-arealer uden gødning og sprøjtemidler. Om efteråret afgræsser køerne frøgræs, og vinteren tilbringes i løsdriftsstald på Astruplund. Spørg Birger Schütte: 40 17 80 17.
Ridecenter
På Korsholm i Thise ligger rideskolen, udlejet til Thise Rideklub. Fra centret udgår en 17 km lang ridesti på Eskjærs arealer og i Havbjerg Skov.

Børn, byg og breddegrader
En gård er et sted, man arbejder – og et sted, man vokser op.



Juletræer fra gården
Vi sælger juletræer i alle størrelser på gårdspladsen. Vil du fælde selv, kan du gå i plantagen og vælge dit eget – og bagefter indbyder skoven til en rask gåtur til fjorden.
Sov et stenkast fra Limfjorden
På et af de smukkeste steder ved Sallings kyst ligger Norskehuset og Thehuset. Udlejes via Airbnb og Landfolk.
Bliv en del af holdet
Vi er 8 medarbejdere i svineproduktion og planteavl. Send en uopfordret ansøgning til Johan Schütte på js@eskjaer.com.
Minivådområde 2024 ved Fuglekær
Et nyt minivådområde virker som et naturligt renseanlæg og reducerer udledningen af kvælstof til vandløb, søer og fjorde. Projektet her fjerner 306,25 kg kvælstof om året til Løgstør Bredning. Medfinansieret af Den Europæiske Union.


Du er altid velkommen
Eskjær Hovedgaard, Eskjærvej 21, 7870 Roslev.
